A

a tempoprøve

Skudafgivelse af to eller flere skytter til samme vildt på samme tid.Skydning & skudafgivelse

abnormprøve

Misdannet opsats eller gevir.Vildt & vildtbiologi

af grav

Når ræven går af grav, fordi den gravsøgende hund smider den ud.Jagtformer & jagtteknik

afbrunstet

Hjorte og råbukke ved brunstens afslutning.Vildt & vildtbiologi

affangeprøve

At aflive anskudt, såret, stillet eller fanget vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

affejet

Et færdigudviklet gevir eller opsats, hvor basten er fejet af.Vildt & vildtbiologi

affjere

At aflive anskudt fuglevildt ved at stikke en svingfjer bagfra ind i hjernen.Håndtering & vildtbehandling

afladeprøve

At tømme sit skydevåben for patroner.Jagtetik, lov & sikkerhed

aflægge

At få hunden til at lægge sig.Jagthunde

afrikansk svinepestprøve

Smitsom og dødelig sygdom blandt vildsvin, tamsvin og andre svin.Vildt & vildtbiologi

afskudsbuk

Råbuk, der grundet ringe opsats, sygdom eller alder bør skydes bort.Vildtforvaltning & natur

afskudshjort

Hjort, der grundet ringe opsats, sygdom eller alder bør skydes bort.Vildtforvaltning & natur

afskydningprøve

Beskydning af en bestand ud fra en opsat målsætning.Vildtforvaltning & natur

afslåetprøve

Et stykke fuglevildt, der har fældet svingfjerene og derfor ikke kan flyve.Vildt & vildtbiologi

afspring

Harens lange sidelæns spring til forvirring af efterfølgende drivende hund.Vildt & vildtbiologi

afstandsbedømmelseprøve

Evne til at vurdere afstande på øjemål, som er særligt vigtigt ved haglskydning.Skydning & skudafgivelse

afstandsmåler

Instrument til udmåling af afstande, der kan være indbygget i sigtekikkert.Våben & ammunition

aftegning

Farveindslag i jagthundens pels.Jagthunde

aftentræk

Aftenjagt på ænder, der trækker fra rasteområder til fourageringsområder.Jagtformer & jagtteknik

aftrækkerprøve

Anordning til udløsning af et skydevåbens slagstift.Våben & ammunition

aftrækkerbøjleprøve

Bøjle, der beskytter et skydevåbens aftrækker(e) mod utilsigtet påvirkning.Våben & ammunition

aftræksvægt

Vægt, som aftrækkeren skal påvirkes med for at udløses.Våben & ammunition

agerhøneprøve

Hønsefugleart, der er karakterfugl for det åbne land.Vildt & vildtbiologi

agerhønsefarm

Anlæg til opdræt af agerhøns.Vildtforvaltning & natur

Aktaion

Græsk sagnhelt oplært i jagtkunsten af kentauren Cheiron; forvandlet til en hjort af jagtgudinden Artemis.Jagtsprog & kultur

albino

Hvidfødt individ med røde øjne, som skyldes mangel på pigment.Vildt & vildtbiologi

allike

Mindre kragefugl, der yngler i hule træer og skorstene.Vildt & vildtbiologi

alopecia

Genetisk sygdom hos ræve, hvor de helt eller delvist mangler dækhår; kaldes også samsonræve eller uldræve.Vildt & vildtbiologi

alpenländische dachsbracke

Jagthund af gruppen af schweisshunde.Jagthunde

amerikansk skarvand

Invasiv dykand med lang hale.Vildt & vildtbiologi

amerikansk skæfte

Skæfte med pistolgreb, men uden kindpude.Våben & ammunition

ammetræ

Hurtigt voksende træsort inkluderet i en tilplantning for at støtte opvæksten af andre træsorter.Vildtforvaltning & natur

ammunitionprøve

Patroner.Våben & ammunition

anaplasmose

Sygdom forårsaget af bakterier, overført til mennesker via skovflåten.Vildt & vildtbiologi

andprøve

And af hunkøn.Vildt & vildtbiologi

andrikprøve

And af hankøn.Vildt & vildtbiologi

ankerpunkt

Placeringen af hånd og buestreng, når buen spændes.Jagtformer & jagtteknik

anlægprøve

Støtte for skytte i skydestilling.Skydning & skudafgivelse

anskudsstedprøve

Vildtets position, da det blev anskudt.Jagtetik, lov & sikkerhed

anskudtprøve

Vildt, der er ramt, men ikke umiddelbart dødeligt.Jagtetik, lov & sikkerhed

anskydeprøve

At træffe vildt, men ikke umiddelbart dræbende.Jagtetik, lov & sikkerhed

anslagsenergiprøve

Den energi, et projektil har ved træf.Våben & ammunition

anstandsjagtprøve

Jagtform, hvor jægeren afventer vildtet fra en fast plads.Jagtformer & jagtteknik

apportprøve

Kommando til hund, der skal hente nedlagt eller anskudt vildt.Jagthunde

apporterende hundeprøve

Gruppe af jagthunde specialiseret i at hente og bringe nedlagt vildt, fx labrador retriever og golden retriever.Jagthunde

apportør

Bruges både som synonym for apporterende hund og for hundeføreren, der medvirker på jagten med sin apporterende hund.Jagthunde

armsvingfjer

Del af fugles vinger, hvorpå vingespejlet hos blandt andet ænder befinder sig.Vildt & vildtbiologi

Artemis

Græsk gudinde for jagt, fødsel og måne.Jagtsprog & kultur

atlingand

Lille svømmeand, der i det tidlige efterår trækker til Afrika.Vildt & vildtbiologi

B

bagfod

Når hunden tager bagfoden og følger vildtets fod modsat af vildtets retning.Jagthunde

bagløbprøve

Hårvildts bagben.Vildt & vildtbiologi

bagpostprøve

Post til skytte, der er placeret bag drevkæden.Jagtformer & jagtteknik

bagskudprøve

Skud til vildt, der bevæger sig direkte væk fra jægeren, eller som står med bagenden mod jægeren.Skydning & skudafgivelse

bagskæfte

Skæfte på haglvåben og knæklåsvåben samt bagerste del af en riffels skæfte, der ligger bag aftrækkeren.Våben & ammunition

bagsprosse

Forgrening på råbukkens opsats, der vender bagud.Vildt & vildtbiologi

bagvindprøve

Vind, der fører fra jæger eller hund mod vildtet.Jagtformer & jagtteknik

bait

Foder eller lokkemad.Jagtformer & jagtteknik

baitplads

Foderplads.Vildtforvaltning & natur

bajonetbuk

Ældre råbuk uden sprosser på opsatsen.Vildt & vildtbiologi

bajonethjort

Ældre hjort uden sprosser på geviret.Vildt & vildtbiologi

baldre op

Hønsefugle, der rejses; "baldrer op".Vildt & vildtbiologi

bale

At fugle tager støvbad.Vildt & vildtbiologi

baleplads

Sted, hvor fugle kan støvbade.Vildt & vildtbiologi

ballistikprøve

Læren om projektilers bevægelse.Våben & ammunition

baskyle

Lås; central del af knæklåsvåben, der indeholder hovedbolt, lukkemekanisme med mere.Våben & ammunition

basset

Fransk betegnelse for lavstammede støvere, som for eksempel basset artesien normand og basset fauve de bretagne.Jagthunde

bastprøve

Hårlag på hjortevildtets gevir eller opsats under udvækst.Vildt & vildtbiologi

Bavon

Falkonerernes skytshelgen.Jagtsprog & kultur

bayersk bjergschweisshund

Jagthund af gruppen af schweisshunde.Jagthunde

beagle

Jagthund af gruppen af støvere.Jagthunde

bekkasiner

Fællesbetegnelse for tre godt camouflerede vadefuglearter: enkeltbekkasin, dobbeltbekkasin og tredækker.Vildt & vildtbiologi

bekkasintramp

Jagtform, hvor fugtige enge afsøges for at rejse dobbeltbekkasiner.Jagtformer & jagtteknik

beslå

Parring.Vildt & vildtbiologi

beslåetprøve

Et hundyr, der er blevet befrugtet.Vildt & vildtbiologi

bestandprøve

Antallet af en vildtart på et givent område.Vildtforvaltning & natur

bestandplejeprøve

Indgreb i en vildtbestand ved afskydning, udsætning og fodring samt regulering af rovvildt.Vildtforvaltning & natur

bestandsdynamikprøve

Udviklingen i en vildtbestand.Vildtforvaltning & natur

bestandstræ

Træ af en træsort, der ønskes bevaret i en tilplantning, modsat ammetræer.Vildtforvaltning & natur

bestandstæthedprøve

Mængden af en given vildtart på et givent område i forhold til områdets bæreevne.Vildtforvaltning & natur

bevidst aftræk

Aftræk, der klemmes af i en resolut handling.Skydning & skudafgivelse

bevægelsesjagtprøve

Jagtform, hvor store såter drives af med drivere og blandt andet støvere og korttidsdrivende hunde.Jagtformer & jagtteknik

bidprøve

Vildtets afbidning af kviste og knopper samt afskrælning af bark.Vildt & vildtbiologi

bikloveprøve

Anden og femte tå hos klovbærende vildt, der sidder højere og bag selve klovene.Vildt & vildtbiologi

biløber

Et stykke vildt, der på støverjagt eller trykjagt kommer forbi jægeren uden egentlig at være jaget.Jagtformer & jagtteknik

bimmerjagt

Betegnelse for en jagt uden større planlægning, hvor jægerne nærmest bevæger sig tilfældigt rundt.Jagtformer & jagtteknik

biodiversitetprøve

Biologisk mangfoldighed og samspillet mellem arter.Vildtforvaltning & natur

biologi

Læren om liv.Vildtforvaltning & natur

biotopprøve

Naturmæssige forhold på en given lokalitet.Vildtforvaltning & natur

biotopplanprøve

Plan for vildtpleje på et givent revir.Vildtforvaltning & natur

bipost

Ubevæbnet jagtdeltager.Jagtetik, lov & sikkerhed

bisamrotte

Invasiv gnaverart med en mindre bestand i Sønderjylland.Vildt & vildtbiologi

bismuth

Metal anvendt i skovhagl.Våben & ammunition

bjergand

Dykand, hvor andrikken kendes på den grå ryg og anden på den hvide blis ved næbbet.Vildt & vildtbiologi

bladeprøve

At lokke ræv på skudhold ved at efterligne råens og lammets piben.Jagtformer & jagtteknik

bladetprøve

Hjerteregionen og dermed ofte det tilsigtede træfområde på vildtet.Skydning & skudafgivelse

bladkugle

Skud med riffel, der træffer bladet på vildtet.Skydning & skudafgivelse

bladmave

En af drøvtyggernes fire maver.Vildt & vildtbiologi

bladskudprøve

Skud med riffel, der træffer bladet på vildtet.Skydning & skudafgivelse

blankvåben

Samlebetegnelse for knive, dolke, sværd, spyd, bajonetter med mere.Våben & ammunition

blind post

Ubevæbnet jagtdeltager.Jagtetik, lov & sikkerhed

blindgang/blindrør

Lukket gang i grav af rævegrav eller i kunstgrav.Vildt & vildtbiologi

blinke

At stående hunde bevidst undgår at tage stand for vildtet.Jagthunde

blisgås

Lille grå gås med tydelig hvid blis over næbbet.Vildt & vildtbiologi

blishøne

Vandhøne, der kendes på den hvide blis over næbbet.Vildt & vildtbiologi

blommeprøve

Harens hale.Vildt & vildtbiologi

blyfriprøve

Ammunition uden indhold af bly, der er erstattet af for eksempel kobber.Våben & ammunition

blå kærhøg

Rovfugl, der gæster Danmark på træk i vinterhalvåret.Vildt & vildtbiologi

blånering

Kemisk bearbejdelse af et skydevåbens metaldele for beskyttelse mod rust.Våben & ammunition

blæse af

At markere såtens eller jagtens afslutning ved hornsignal.Jagtsprog & kultur

blæse på

At markere iværksættelse af for eksempel jagten eller drevkæden ved hornsignal.Jagtsprog & kultur

blødnæset projektilprøve

Riffelprojektil, hvor blykernen er blotlagt i spidsen, således at det ekspanderer ved træf.Våben & ammunition

bockbüchsflinte

Kombinationsvåben med et riffelløb og et hagl løb, der ligger over og under hinanden.Våben & ammunition

bokse

At harer af modsat køn udfører parringsleg, hvor de står på bagbenene foran hinanden.Vildt & vildtbiologi

bokslås

Den mest almindelige type af lås på knæklåsvåben; kaldes også kassalås.Våben & ammunition

bommeprøve

At skyde forbi.Skydning & skudafgivelse

bonded

Betegnelse for riffelprojektil konstrueret til kontrolleret ekspansion i vildtkroppen.Våben & ammunition

border terrier

Jagthund af gruppen af gravsøgende hunde.Jagthunde

borreliaprøve

Alvorlig sygdom, der kan overføres til mennesker via skovflåten.Vildt & vildtbiologi

bovprøve

Øverste del af klovbærende vildts forben.Vildt & vildtbiologi

bramgås

Lille rajgås med stigende ynglebestand i Danmark.Vildt & vildtbiologi

Brenneckekugle

Type af projektil for anvendelse i haglvåben. Ej tilladt i Danmark.Våben & ammunition

breton

Jagthund af gruppen af engelske stående hunde.Jagthunde

bringeprøve

Forreste del af brystet på klovbærende vildt.Vildt & vildtbiologi

bringsel

Genstand, ofte en læderstrop, som en bringselapportør tager i munden for at markere for føreren, at vildtet ligger forendt.Jagthunde

bringselapportør

Schweisshund, der ved fundet nedlagt vildt eller affanget vildt afhenter jægeren for at vise ham til vildtet.Jagthunde

brud

Mårdyr og vores mindste rovvildtart, der kan skelnes fra lækatten på den mindre størrelse og fravær af sort halespids.Vildt & vildtbiologi

brunering

Kemisk bearbejdelse af et skydevåbens metaldele for beskyttelse mod rust.Våben & ammunition

brunnakkeprøve

Tilnavn for en andrik af arten pibeand.Vildt & vildtbiologi

brunstprøve

Klovbærende vildts parringstid.Vildt & vildtbiologi

brunstfejning

I brunsten fejer hjorte og råbukke træer og buske, hvormed sekret fra en lugtkirtel afsættes. De skraber også i jorden for afsætning af sekret fra en lugtkirtel mellem klovene.Vildt & vildtbiologi

brunsthjort

Hjort i parringstiden.Vildt & vildtbiologi

brunstlugt

Markant lugt fra hanner af klovbærende vildt i brunst.Vildt & vildtbiologi

brunstplads

Tilholdssted for dåhjorte i brunsten.Vildt & vildtbiologi

brunsttidprøve

Klovbærende vildts parringstid.Vildt & vildtbiologi

brushane

Vadefugl, hvoraf hannen udfører særligt parringsspil.Vildt & vildtbiologi

bryde igennem

Vildt, der under drev bevæger sig bagud igennem drevkæden; "vildtet bryder igennem".Jagtformer & jagtteknik

bryde ud

Vildt, der under drev bevæger sig bagud igennem drevkæden; "vildtet bryder ud".Jagtformer & jagtteknik

brystskammel

Kasse i skydepram, som jægere kan hvile brystet på.Jagtformer & jagtteknik

bræge

At dobbeltbekkasinen fremkalder en særlig lyd ved at dykke i luften med udspilede halefjer.Vildt & vildtbiologi

brækkeprøve

At udtage klovbærende vildts indvolde.Håndtering & vildtbehandling

brække opprøve

Åbne nedlagt, klovbærende vildt og tage indvoldene ud.Jagtetik, lov & sikkerhed

brække sammen

At vildt, typisk løbende vildt, forender på stedet ved et velplaceret skud.Skydning & skudafgivelse

buejagtprøve

Jagt med bue og pil, typisk som pürsch- eller anstandsjagt.Jagtformer & jagtteknik

bugskudprøve

Træf i hårvildts mave.Skydning & skudafgivelse

bugte

At vildtet bevæger sig i cirkler, når det drives af støvere.Vildt & vildtbiologi

bukprøve

Han af råvildt.Vildt & vildtbiologi

buket

Et stort antal fasaner, der rejses samtidig.Jagtformer & jagtteknik

bukkefeberprøve

Nervøsitet ved afgivning af riffelskud mod vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

bukkelamprøve

Han af råvildt op til et år gammelt.Vildt & vildtbiologi

bundstykkeprøve

Cylinderformet bevægelig del af låsemekanismen på repetérrifler med cylinderlås.Våben & ammunition

byttedyr

Levende væsen, der optræder som fødeemne for andre arter.Vildtforvaltning & natur

bælgprøve

Skind af rovvildt.Håndtering & vildtbehandling

bæredygtigprøve

Hensigtsmæssig forvaltning af en bestand eller et terræn, således at størrelse, sammensætning og kvalitet bevares eller forbedres over tid.Vildtforvaltning & natur

bæredygtig jagt

Udnyttelse af vildtbestande på en måde og i et omfang, der ikke medfører nedgang i den biologiske diversitet på langt sigt. Med bæredygtig jagt imødekommes nuværende og kommende generationers behov for biologisk mangfoldighed.Jagthunde

bæreevneprøve

Betegnelse for den maksimale vildtbestand, der kan opretholdes over tid på et givent område.Vildtforvaltning & natur

bæver

Vores største gnaverart, der fælder træer og bygger dæmninger i vandløb.Vildt & vildtbiologi

bæverrotte

Sumpbæver.Vildt & vildtbiologi

bøjlespænder

Lever action-riffel. Repetérriffel, hvor genladning foretages ved at føre en bøjle monteret under våbnet frem og tilbage.Våben & ammunition

bønnerprøve

Hjortevildts og skedehornedes ekskrementer.Vildt & vildtbiologi

bøsse

Jagtlig betegnelse for et haglvåben eller et luftgevær.Våben & ammunition

bøssemager

Fagperson, der konstruerer og/eller reparerer skydevåben.Våben & ammunition

büchsflinte

Kombinationsvåben med et riffelløb og et haglløb, der ligger ved siden af hinanden.Våben & ammunition

C

canadagås

Indført rajgås, som er den største gåseart i Danmark.Vildt & vildtbiologi

centraltændingprøve

Konstruktion af patron, hvor fænghætten er placeret i midten af hylsterbunden.Våben & ammunition

Chesapeake Bay retriever

Jagthund af gruppen af apporterende hunde.Jagthunde

chok

Den kraftige påvirkning af vildtet, når det træffes af projektilet eller haglene.Skydning & skudafgivelse

chokeprøve

Trangboring.Våben & ammunition

compoundbue

Type af bue med strenge og hjul.Våben & ammunition

curly coated retriever

Jagthund af gruppen af apporterende hunde.Jagthunde

cylinderboring

Udboring af et haglløb, således at indvendig diameter er ens ved kammer og munding.Våben & ammunition

cylinderlåsprøve

Vores mest almindeligt forekommende type af lås i repetérrifler.Våben & ammunition

D

dagsæde

Vildtets opholdssted om dagen.Vildt & vildtbiologi

Danmarks Jægerforbundprøve

Danmarks største landsdækkende jagtforening.Jagtsprog & kultur

Dansk Land- og Strandjagt

Mindre, landsdækkende jagtforening.Jagtsprog & kultur

diana

Romersk gudinde for jagt, fødsel og måne.Jagtsprog & kultur

dioptersigte

Hulsigte; type af sigtemiddel.Våben & ammunition

direkte aftrækprøve

Den mest almindelige form for aftræk, hvor skuddet går ved påvirkning med fastsat tryk.Våben & ammunition

dobbeltbekkasinprøve

Vores mest almindelige bekkasin.Vildt & vildtbiologi

dobbeltgevir

Abnorm udvækst af gevir, hvor det tidligere års gevir ikke er kastet.Vildt & vildtbiologi

dobbeltløbetprøve

Haglvåben med to piber enten som over-and-under eller side-by-side.Våben & ammunition

dobbeltriffel

Riffel af knæklåstypen med to løb.Våben & ammunition

dobbeltsåt

Samtidig gennemførsel af to såter på samme revir.Jagtformer & jagtteknik

domesticerede ænder

Tamænder eller gråænder, der er opblandet med tamænder.Vildt & vildtbiologi

doubléprøve

Nedlæggelse af to stykker vildt i to skud i umiddelbar rækkefølge og fra samme skydestilling.Skydning & skudafgivelse

drejet skæfte

Tilpasning af skæfte, der gør det muligt at sigte med venstre øje trods anslag i højre skulder.Våben & ammunition

drentsche patrijshond

Jagthund af gruppen af kontinentale stående hunde.Jagthunde

dressurline

Lang line til jagthunden under træning.Jagthunde

dressurrace

Jagthunderace, der kræver metodisk og vedvarende træning for at fungere på jagten, som for eksempel stående hunde og apporterende hunde.Jagthunde

drevprøve

Hundes og/eller menneskers metodiske pres på vildtet, der tvinger det i bevægelse.Jagtformer & jagtteknik

drevdyr

Det pågældende stykke vildt, der drives af en jagthund.Jagthunde

drever

Jagthund af gruppen af støvere. Identisk med strellufstøver.Jagthunde

drevkædeprøve

Række af drivere, der driver en såt af.Jagtformer & jagtteknik

drevtid

Den tid, en drivende hund følger foden af et givent stykke vildt.Jagthunde

drilling

Kombinationsvåben med to haglløb og et riffelløb.Våben & ammunition

drivende hundprøve

Jagthund, som blandt andet støvere og korttidsdrivende hunde, der følger fod af vildt.Jagthunde

driverprøve

Medhjælper, der indgår i drevkæden.Jagtformer & jagtteknik

drivjagtprøve

Type af fællesjagt, der kan bedrives med haglvåben, hvor både hårvildt og fuglevildt drives frem til skytterne af hunde og drivere, eller med riffel, hvor jagten typisk retter sig mod klovbærende vildt.Jagtformer & jagtteknik

drægtigprøve

Beslået; et hundyr, der er blevet befrugtet.Vildt & vildtbiologi

drøvtyggerprøve

Betegnelse for planteædere, der gylper føde op for at tygge det igen, og som har fire maver: vom, netmave, bladmave og løbe.Vildt & vildtbiologi

dublere

At nedlægge to stykker vildt i to skud i umiddelbar rækkefølge og fra samme skydestilling.Skydning & skudafgivelse

duehøg

Rovfugl, der er større og mere robust bygget end spurvehøgen.Vildt & vildtbiologi

duemælk

Proteinholdig væske, der dannes i duens kro og anvendes til fodring af ungerne.Vildt & vildtbiologi

dværggås

Lille grå gås, der ligner blisgås; meget sjælden trækfugl.Vildt & vildtbiologi

dykænderprøve

Fællesbetegnelse for de andearter, der hovedsageligt dykker efter føde, såsom edderfugl, havlit, sortand, fløjlsand, troldand, bjergand, hvinand, taffeland, rødhovedet and og amerikansk skarveand samt de tre skalleslugerarter.Vildt & vildtbiologi

dyrprøve

Fællesbetegnelse for hjortevildt, bruges ofte kun om råvildt.Vildt & vildtbiologi

dyrehave

Indhegnet område med bestand af en eller flere arter klovbærende vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

dyrekølle

Kølle af råvildt.Håndtering & vildtbehandling

dyreryg

Ryg af råvildt.Håndtering & vildtbehandling

dåprøve

Hun af dåvildt.Vildt & vildtbiologi

dådyrprøve

Dåvildt.Vildt & vildtbiologi

dåhjortprøve

Han af dåvildt.Vildt & vildtbiologi

dåkalvprøve

Unge af dåvildt.Vildt & vildtbiologi

dåvildtprøve

Jægerens betegnelse for arten dådyr, som er indført til Danmark i 1200-tallet.Vildt & vildtbiologi

dækhårprøve

Den yderste pels hos hårvildt.Vildt & vildtbiologi

dækning

Skjul.Jagtformer & jagtteknik

dæmringenprøve

Tiden lige før solopgang.Jagtformer & jagtteknik

død i knaldet

Udtryk for vildt, der forender (dør) øjeblikkeligt ved træf.Skydning & skudafgivelse

E

edderfuglprøve

Vores største dykand, der kendes på den trekantede hovedform.Vildt & vildtbiologi

eftersøgprøve

Opsporing af anskudt eller trafikskadet vildt ved hjælp af en schweisshund.Jagtetik, lov & sikkerhed

eftersøgningshundprøve

Schweisshund.Jagthunde

egern

Trælevende gnaverart med karakteristisk busket hale.Vildt & vildtbiologi

ejektor

Automatisk udkaster af afskudt patronhylster.Våben & ammunition

eklipsedragtprøve

Diskret overgangsdragt hos svømmeænder, der anlægges efter yngletiden og under fældningen af svingfjer, hvor flyveevnen tabes.Vildt & vildtbiologi

ekspansionprøve

Udvidelse. Blødnæsede riffelprojektiler ekspanderer ved træf, således at skadevirkningen bliver forøget.Våben & ammunition

eksteriør

Udseende.Jagthunde

ekvipage

Betegnelse for en hundefører med en eller flere hunde trænet og udrustet til en specifik jagtlig disciplin som for eksempel eftersøg.Jagthunde

elg

Den største hjorteart, der med års mellemrum ses på Sjælland, som strejfer fra Sverige. Arten forekommer under hegn i Lille Vildmose.Vildt & vildtbiologi

ender

Forgreninger på hjortes gevir og råbukkes opsats.Vildt & vildtbiologi

engprøve

Naturtype i det åbne kulturlandskab på fugtig bund og under vedvarende afgræsning.Vildtforvaltning & natur

engelsk cocker spaniel FT

Jagthund af gruppen af stødende hunde.Jagthunde

engelsk setter

Jagthund af gruppen af engelske stående hunde.Jagthunde

engelsk skæfte

Skæfte med lige kolbehals og uden kindpude.Våben & ammunition

engelsk springer spaniel FT

Jagthund af gruppen af stødende hunde.Jagthunde

engelske stående hundeprøve

Racer af stående hunde fremavlet i Storbritannien og Irland, som for eksempel engelsk setter, irsk setter, Gordon setter og pointer.Jagthunde

enkeltbekkasin

Vores mindste bekkasin, der kun er halvt så stor som dobbeltbekkasinen.Vildt & vildtbiologi

enkeltløbetprøve

Haglvåben med en enkelt pibe som pumpguns og halvautomater.Våben & ammunition

enkeltskudsriffel

Riffel med et enkelt løb, ofte af knæklåstypen.Våben & ammunition

epizooti

Smitsom sygdom blandt dyr.Vildt & vildtbiologi

esseprøve

At hjortevildt, muflon og harer indtager føde.Vildt & vildtbiologi

europæisk bison

Visent; art af skedehornede, der i Danmark kun forekommer under hegn.Vildt & vildtbiologi

eustachius

Feltherre under den romerske kejser Trajan; Sankt Eustachius er sammen med Sankt Hubertus jægernes skytshelgen og fejres den 20. september.Jagtsprog & kultur

excellencehjort

Kapitalhjort, som jagtherren eller -fruen forbeholder sig retten til at nedlægge.Jagtsprog & kultur

excellencepost

Særlig god post på klapjagt.Jagtformer & jagtteknik

F

faldprøve

Ekskrementer af vildt foruden klovbærende vildt.Vildt & vildtbiologi

falde

At vildt dør en naturlig død.Vildt & vildtbiologi

faldvildtprøve

Vildt, der er dødt af naturlige årsager.Vildt & vildtbiologi

falkejagt

Jagtform med anvendelse af trænede rovfugle.Jagtformer & jagtteknik

falkejæger

Falkoner.Jagtformer & jagtteknik

falkoner

Føreren af en trænet rovfugl.Jagtformer & jagtteknik

falsk stand

En stående hunds stand for noget andet end vildt.Jagthunde

fane

Nedhængende hår på en langhåret jagthunds hale.Jagthunde

fange af

At aflive friskt stillet vildt eller anskudt vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

fangere

Rovfugles klør.Vildt & vildtbiologi

Fangst

Aflivning af anskudt vildt.Skydning & skudafgivelse

fangstprøve

Indfangning af vildt med fangstredskaber.Vildtforvaltning & natur

fangsthul

Mellemrummet mellem nakkehvirvler og kranium, hvor et anskudt stykke vildt kan aflives ved stik med en kniv.Håndtering & vildtbehandling

fangstskudprøve

Skud for at affange anskudt vildt, typisk på halsen af anskudt klovbærende vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

farveprøve

Betegnelse for blod af rovvildt og skovsneppe.Vildt & vildtbiologi

fasanprøve

Hønsefugl indført til Danmark og et meget almindeligt bytte på selskabsjagter i Østdanmark.Vildt & vildtbiologi

fasaneri

Anlæg til opdræt af fasaner.Vildtforvaltning & natur

fasanfugle

Fællesbetegnelse for fasan og agerhøne.Vildt & vildtbiologi

faunaprøve

Dyreliv.Vildtforvaltning & natur

fejeprøve

At hjortevildtet afgnider bast fra gevir eller opsats.Vildt & vildtbiologi

fejning

Hjortevildts afskrabning af opsatsens/gevirets bast mod træer/buske, inklusive efterfølgende duftmarkeringer.Vildt & vildtbiologi

fejsthjort

Hjort under fejsttiden.Vildt & vildtbiologi

fejstid

Tidsrummet mellem hjortens fejning af gevir til brunstens begyndelse, hvor den anlægger fedtdepoterne.Vildt & vildtbiologi

filet

Rygstykkerne af hårvildt.Håndtering & vildtbehandling

fiskehejre

Fugleart, der i flugten kan skelnes fra tranen på den krummede hals.Vildt & vildtbiologi

fiskeriterritorietprøve

Havområder, hvor Danmark har eneretten på fiskeriet, og hvorpå der mange steder er fri jagtret for jagttegnsindehavere.Jagtetik, lov & sikkerhed

fiskeørn

Rovfugl, der udelukkende lever af fisk.Vildt & vildtbiologi

fjeldvåge

Rovfugl, der overvintrer i Danmark og kan skelnes fra musvågen på den hvide haleoverside.Vildt & vildtbiologi

fjervildtprøve

Fuglevildt.Vildt & vildtbiologi

flat coated retriever

Jagthund af gruppen af apporterende hunde.Jagthunde

flintebøsse

Skydevåben, hvor krudtet antændes af en gnist opstået af en flintestens slag mod stål.Våben & ammunition

floraprøve

Planteliv.Vildtforvaltning & natur

flu-flu-pil

Type af pil konstrueret til jagt på fuglevildt.Våben & ammunition

flugtskydningprøve

Træning af skydning efter lerduer med haglgevær.Skydning & skudafgivelse

flyvende remise

Midlertidig remise, dannet ved udsåning af vildtafgrøder, som kan gøre det ud for en vildtplantning.Vildtforvaltning & natur

flyvende vildt

Fuglevildt.Vildt & vildtbiologi

flåprøve

At tage skindet af vildt ved at skære det op i bugen og trække det af, som det gøres ved de fleste vildtarter foruden rovvildt.Håndtering & vildtbehandling

fløjlsand

Dykand, der kan skelnes fra sortand på det hvide vingespejl.Vildt & vildtbiologi

fodprøve

Spor; betegnelse for vildtets aftryk i jorden og den fært, der hænger derved.Vildt & vildtbiologi

foderal

Bæretaske til skydevåben.Våben & ammunition

fodpose

Tæt bevoksning af buske nær jordoverfladen i et levende hegn.Vildtforvaltning & natur

foranholdprøve

Afstand med løbets retning og målet ved skudafgivelse.Skydning & skudafgivelse

forendeprøve

At vildtet dør ved skydning eller fangst.Skydning & skudafgivelse

forlader

Gammeldags skydevåben, der lades fra mundingen.Våben & ammunition

forladning

Haglskål.Våben & ammunition

forligger

Gravsøgende hund, der stiller grævling, ræv eller mårhund i graven.Jagthunde

forlæggeprøve

At udskære nedlagt klovbærende vildt i mindre dele, der kan anvendes i køkkenet.Håndtering & vildtbehandling

forlænget drægtighedprøve

Midlertidig standsning af fosterudviklingen, der forekommer hos blandt andet rådyr og arter af mårdyrfamilien.Vildt & vildtbiologi

forløbprøve

Hårvildts forben.Vildt & vildtbiologi

formel 1

Betegnelse hyppigt anvendt for jagtlinjerne af labrador retriever.Jagthunde

forsagerprøve

Patron, hvor antændingen af krudtet svigter.Våben & ammunition

forskæfteprøve

Forreste greb på haglvåben og knæklåsvåben og forreste del af skæftet på rifler fra aftrækkerbøjlen og frem.Våben & ammunition

fosfor

Et næringsstof.Vildtforvaltning & natur

fouragereprøve

Vildtets, foruden hjortevildts, muflons og harers, indtag af føde.Vildt & vildtbiologi

foxterrier

Jagthund af gruppen af gravsøgende hunde, der forekommer i en glathåret og ruhåret udgave.Jagthunde

fredetprøve

Betegnelse for vildtart, hvorpå der ikke er fastsat jagttid.Jagtetik, lov & sikkerhed

fredningstidprøve

Den del af året, hvor der ikke er fastsat jagttid for en given vildtart.Jagtetik, lov & sikkerhed

frischling

Vildsvin i sit første leveår.Vildt & vildtbiologi

frisk fodprøve

Udtryk for et frisk spor sat af vildt.Jagthunde

frit søg

Den apporterende hunds afsøgning af et område, på land eller i vand, for nedlagt eller anskudt vildt.Jagthunde

fritte

Tamformen af ilder, der anvendes til jagt på vildkanin.Jagtformer & jagtteknik

frokosthare

Nedlagt hare af beskeden størrelse.Jagtsprog & kultur

fT

Forkortelse for Field Trial, på dansk markprøve; betegnelse for individer af jagtlinjer af engelsk cockerspaniel og engelsk springerspaniel.Jagthunde

fuglebeskyttelsesdirektivetprøve

EU-direktiv om beskyttelse af fugle.Jagtetik, lov & sikkerhed

fuglehundeprøve

Fællesbetegnelse for stående hunde, apporterende hunde og stødende hunde.Jagthunde

fugleinfluenzaprøve

Influenzavirus hos fugle, der i sjældne tilfælde kan overføres til mennesker.Vildt & vildtbiologi

fuglevildtprøve

Vilde fugle.Vildt & vildtbiologi

fuldkappetprøve

Spidsskarp; betegnelse for riffelprojektil, hvor kappen dækker hele spidsen af projektilet, således at det ikke ekspanderer ved træf.Våben & ammunition

fuldskuffel

Fuldt udviklet gevir med skufler hos dåhjorten samt betegnelse for selve dåhjorten, der bærer sådant et gevir.Vildt & vildtbiologi

fuldskæftet

Riflet våben, hvor skæftet når helt ud til pibens munding.Våben & ammunition

futteral

Bæretaske til skydevåben.Våben & ammunition

få færtprøve

At hunden opfanger fært af vildt.Jagthunde

få vind

At få fært.Jagthunde

får

Hun af muflon.Vildt & vildtbiologi

fældeprøve

Fangstredskab, at pattedyr skifter pels, og fugle skifter fjer, samt at nedlægge vildt.Vildt & vildtbiologi

fældefangstprøve

Fangst af vildt ved anvendelse af fælde.Vildtforvaltning & natur

fællesjagt

Organiseret jagt med et større antal deltagere.Jagtformer & jagtteknik

fællesjagt med haglprøve

Samlebetegnelse for jagtformer, der bedrives med haglvåben og af flere jægere sammen, som for eksempel drivjagt og klapjagt.Jagtformer & jagtteknik

fænghætteprøve

Lille metalkapsel med indhold, der ved påvirkning af slagstiften antænder patronens krudtladning.Våben & ammunition

færtprøve

Lugt af pattedyr, fugle eller mennesker.Vildt & vildtbiologi

fødekædeprøve

Given række af planter, insekter og dyrearter, der ædes af hinanden; planter er lavest, insekter og planteædere midterst og store rovdyr øverst i fødekæden.Vildtforvaltning & natur

førerhind

Kronhind, der følges af sine kalve og smaldyr.Vildt & vildtbiologi

førerso

Vildsvineso, der følges af sine smågrise samt ofte andre beslægtede søer og überläufere.Vildt & vildtbiologi

Fürst Plesshorn

Type af jagthorn og det mest almindelige i Danmark.Jagtsprog & kultur

G

gaffelbukprøve

Råbuk med to sprosser på hver stang.Vildt & vildtbiologi

gaffelhjort

Hjort med to sprosser på hver stang.Vildt & vildtbiologi

galge

Løkke eller ring på jagttasken til ophængning af nedlagt fuglevildt.Jagtformer & jagtteknik

gammel dansk hønsehund

Jagthund af gruppen af kontinentale stående hunde.Jagthunde

gammelrå

Rå, der har sat lam.Vildt & vildtbiologi

garvning

Forarbejdning af skind og pels af vildt til anden brug.Håndtering & vildtbehandling

gehør

Råvildts ører.Vildt & vildtbiologi

generalistprøve

Art, som har tilpasset sig til at leve af mange forskellige fødeemner, der kan variere året igennem.Vildtforvaltning & natur

gennemskudprøve

Skud med riffel, hvor projektilet gennemborer vildtet og passerer ud på den modsatte side.Skydning & skudafgivelse

gevirprøve

To stænger med sprosser på, der udvikles fra hjortevildts kranium, og som kastes og gendannes hvert år, i modsætning til hos skedehornede som muflon, hvis horn vokser hele livet igennem.Vildt & vildtbiologi

give fangstprøve

At affange vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

glamme

At hunden gør.Jagthunde

glatløbetprøve

Skydevåben uden riffelgange i piben eller piberne.Våben & ammunition

gnaver

Dyregruppe, der blandt andre omfatter bæver, bisamrotte, brun rotte og markmus (men ikke hare og kanin, der er støttetandede).Vildt & vildtbiologi

gnavere

Fællesbetegnelse for egern, bæver, bisamrotte, sumpbæver, rotter og flere arter af mus.Vildt & vildtbiologi

golddå

Gammel då, der ikke har sat kalv det foregående år.Vildt & vildtbiologi

golden retriever

Jagthund af gruppen af apporterende hunde.Jagthunde

goldhind

Gammel hind, der ikke har sat kalv det foregående år.Vildt & vildtbiologi

goldhøne

Gammel agerhøne, der ikke har fået kyllinger i den pågældende sæson.Vildt & vildtbiologi

goldrå

Gammel rå, der ikke har sat lam det foregående år.Vildt & vildtbiologi

gordon setter

Jagthund af gruppen af engelske stående hunde.Jagthunde

grain

Vægtbetegnelse for 0,065 gram.Våben & ammunition

grandellen

Kronhjortens kegleformede øvre hjørnetand, der ofte beholdes som trofæ.Vildt & vildtbiologi

gravprøve

Rovdyrs hule.Vildt & vildtbiologi

gravand

Stor andeart beslægtet med nilgåsen.Vildt & vildtbiologi

gravhund

Jagthund, der både kan fungere som støver og gravsøgende hund.Jagthunde

gravjagtprøve

Jagtform, hvor gravsøgende hunde smider ræven ud af dens grav eller stiller mårhund i graven.Jagtformer & jagtteknik

gravkompleks

System af gange i fx en naturlig rævegrav eller en kaninkoloni.Vildtforvaltning & natur

gravsøgende hundeprøve

Gruppe af jagthunde, der fungerer som rævesprængere eller forliggere.Jagthunde

gris

Unge af grævling eller vildsvin.Vildt & vildtbiologi

grosser münsterländer

Jagthund af gruppen af kontinentale stående hunde.Jagthunde

gråandprøve

Svømmeand og vores mest almindelige andeart.Vildt & vildtbiologi

grågåsprøve

Vores mest almindelige, ynglende gåseart.Vildt & vildtbiologi

gråkrageprøve

Almindelig kragefugl med sort og grå farvetegning.Vildt & vildtbiologi

gråsæl

Vores største sælart med karakteristisk langstrakt snude.Vildt & vildtbiologi

græsland

Fællesbetegnelse for naturtyper i det åbne kulturlandskab hovedsageligt bevokset med græs og urter, såsom overdrev og afgræssede marker.Vildtforvaltning & natur

grævlingprøve

Vores største mårdyr, der er velkendt på sin sort-hvide maske.Vildt & vildtbiologi

grøde

Overfladevegetation på søer og vandløb, samt betegnelse for vildtets maveindhold.Vildtforvaltning & natur

grøn jæger

Uerfaren jæger.Jagtsprog & kultur

grøn klit

En klit et stykke inde i landet med varieret flora.Vildtforvaltning & natur

grønbenet rørhøne

Vandhøne, der kendes på sit røde næb og pande.Vildt & vildtbiologi

grønfasan

Mørk variant af fasanen.Vildt & vildtbiologi

guldsjakal

Hundedyr, der optræder i Danmark som strejfere sydfra.Vildt & vildtbiologi

gulnæbbede gæs

Fællesbetegnelse for grågås, sædgås, blisgås, dværggås og kortnæbbet gås.Vildt & vildtbiologi

gyvfugl

Ældre jagtlig betegnelse for sortand.Jagtsprog & kultur

gå ind

At starte; siges om jagttider.Jagtetik, lov & sikkerhed

gå nedprøve

At vildt forsvinder uden for jægerens synsfelt ved afgivelse af skud; kan være nedlagt, anskudt eller uskadt.Skydning & skudafgivelse

gække

At gæs snakker.Vildt & vildtbiologi

H

habitatprøve

Naturtype.Vildtforvaltning & natur

habitatdirektivetprøve

EU-direktiv om beskyttelse af naturtyper og en række pattedyr.Jagtetik, lov & sikkerhed

haglbøsse

Haglgevær.Våben & ammunition

haglgeværprøve

Glatløbet skydevåben til affyring af haglpatroner.Våben & ammunition

haglpatronprøve

Patron ladet med en større mængde hagl.Våben & ammunition

haglskålprøve

Forladning til fremføring af haglladningen gennem piben.Våben & ammunition

hakke

At jagthunden halser sporadisk, når den får fært af hårvildt.Jagthunde

halali

Signal for jagthorn, der spilles ved samling forud for jagten.Jagtsprog & kultur

hals på bagfod

Hundens gøen, når den tager bagfoden af vildtet.Jagthunde

halseprøve

At jagthunden gør under drev med vildt.Jagthunde

halsskudprøve

Skud mod vildtets hals, ofte anvendt som fangstskud.Skydning & skudafgivelse

halvautomatprøve

Enkeltløbet skydevåben med automatisk genladning.Våben & ammunition

halvbjørne

Gruppe af rovdyr, hvoraf vaskebjørnen er den eneste repræsentant i Danmark.Vildt & vildtbiologi

halvkulturprøve

Områder, der kan betegnes som værende halvt kulturland og halvt natur, såsom enge, heder, overdrev med flere.Vildtforvaltning & natur

halvskuffel

Dåhjortens gevir, der har mindre skufler, men endnu ikke er fuldt udviklet.Vildt & vildtbiologi

halvskæftet

Riflet våben, hvor skæftet når omtrent halvvejs frem på piben.Våben & ammunition

hane

Hanner af hønsefugle, samt type af aftræksmekanisme på skydevåben.Vildt & vildtbiologi

hanebøsse

Haglgevær med udvendige haner.Våben & ammunition

hannoveransk schweisshund

Jagthund af gruppen af schweisshunde.Jagthunde

hareprøve

Art af støttetandede, der kan skelnes fra vildkaninen på de lange ører med sort spids.Vildt & vildtbiologi

harekald

Lokkekald, der efterligner skriget fra en hare i nød, som bruges til at lokke ræv.Jagtformer & jagtteknik

harem

Gruppe af kronhinder og smalhinder, som en kronhjort samler og forsvarer i brunsten.Vildt & vildtbiologi

harepestprøve

Sygdom hos blandt andet harer forårsaget af bakterier, der kan overføres til mennesker via skovflåten.Vildt & vildtbiologi

harepisker

Stående hund, der forfølger rejste harer.Jagthunde

harepose

Pose på jagttasken til at bære den nedlagte hare i.Jagtformer & jagtteknik

hareren

Jagthund, der er trænet til at ignorere harer og disses fært.Jagthunde

hareskrig

Harekald.Jagtformer & jagtteknik

havjagtprøve

Jagtform på havet fra motorbåd.Jagtformer & jagtteknik

havlit

Dykand, der ofte opholder sig langt til havs.Vildt & vildtbiologi

havørn

Vores største rovfugl, der lever ved kyster og søer.Vildt & vildtbiologi

hedeprøve

Naturtype på sandede arealer karakteriseret ved bevoksning af lyng, opstået som følge af skovrydning og udpining af jorden.Vildtforvaltning & natur

hedehøg

Elegant rovfugl, der er en meget sjælden ynglefugl i det sydlige Jylland.Vildt & vildtbiologi

hegnsskytte

Ildeset jæger, der sætter sig på post i hegnet til anden grund, hvorpå der drives fællesjagt, i håb om at vildtet drives ind på vedkommendes revir.Jagtetik, lov & sikkerhed

hekseringe

Nedtrampede stier omkring et træ eller en sten af råvildt i brunsttiden.Vildt & vildtbiologi

hektarprøve

Arealenhed svarende til 100 meter gange 100 meter = 10.000 kvadratmeter.Vildtforvaltning & natur

hermelin

Betegnelse for arten lækat i vinterpels.Vildt & vildtbiologi

herregårdsskytte

Uddannet skytte med ansvar for en større ejendoms vildtbestande.Jagtsprog & kultur

hetz

Schweisshundens indhentning af anskudt eller trafikdræbt vildt for at fastholde, stille eller affange det.Jagthunde

hiprøve

Opholdssted om vinteren for visse vildtarter, såsom grævling og bjørn.Vildt & vildtbiologi

hind

Hunnen hos kronvildt og sikavildt.Vildt & vildtbiologi

hindter

Kommando til jagthunden om at gå bag føreren.Jagthunde

hjejle

Vadefugl af brokfuglene, der raster i store flokke på marker og strandenge.Vildt & vildtbiologi

hjertekugleprøve

Riffelskud, der går gennem hjertet; et umiddelbart dræbende skud.Skydning & skudafgivelse

hjort

Hannen hos kronvildt, dåvildt og sikavildt.Vildt & vildtbiologi

hjortefeber

Nervøsitet hos jægeren ved skudafgivelse mod hjortevildt; se bukkefeber.Jagtetik, lov & sikkerhed

hjortevildtprøve

Fællesbetegnelse for de klovbærende arter, hvor hannen sætter gevir eller opsats: råvildt, dåvildt, kronvildt, sikavildt og elg.Vildt & vildtbiologi

hochsitz

Skydetårn eller skydestige. Anvendes på dansk primært som betegnelse for skydestige, dvs. stigekonstruktion med stol til riffeljagt.Våben & ammunition

hochstand

Skydestige eller skydetårn. Anvendes på dansk især som betegnelse for skydetårn, altså et fritstående tårn til riffeljagt.Jagthunde

holdprøve

Afstanden fra jægeren til vildtet ved skudafgivelse; jf. skudhold.Skydning & skudafgivelse

hornugle

Ugle med karakteristiske fjertotter på hovedet, der ligner horn.Vildt & vildtbiologi

Hubertus

Katolsk skytshelgen for jagten.Jagtsprog & kultur

hundegalskabprøve

Rabies; alvorlig virussygdom, der smitter ved bid fra inficerede dyr. Danmark er fri for sygdommen hos landdyr.Vildt & vildtbiologi

hvalpegrav

Enkel, kortvarig rævegrav, ofte i en kornmark, hvor tæven passer sine hvalpe; kaldes også sommergrav.Vildt & vildtbiologi

hvidkindet gås

Bramgås.Vildt & vildtbiologi

hvinand

Lille dykand, der yngler i huller i træer og i redekasser.Vildt & vildtbiologi

hårvildtprøve

Vilde pattedyr; anvendes også som betegnelse for spiselige, jagtbare pattedyr.Vildt & vildtbiologi

højskudprøve

Skud, der går over målet.Skydning & skudafgivelse

høneprøve

Hun af fasan og andre hønsefugle.Vildt & vildtbiologi

hønsefugleprøve

Fællesbetegnelse for fasan, agerhøne, urfugl, tjur og beslægtede arter.Vildt & vildtbiologi

hønsehundprøve

Jagthund af de stående hunde, der tager stand for fuglevildt.Jagthunde

hønsetyven

Jægerens tilnavn til ræven.Jagtsprog & kultur

I

i blomst

At en rævetæve eller hunhund er i løbetid.Vildt & vildtbiologi

ilderprøve

Mårdyr med karakteristisk maske.Vildt & vildtbiologi

inddriver

Hundefører, der driver fuglevildt ind i en forestående såt.Jagthunde

indgangprøve

Det sted, hvor riffelprojektilet er gået ind i vildtet; jf. indgangshul.Skydning & skudafgivelse

indgangshulprøve

Hullet, hvor projektilet traf vildtet.Skydning & skudafgivelse

indskudtprøve

At et skydevåbens sigtepunkt er indstillet hensigtsmæssigt i forhold til træfpunktet.Våben & ammunition

indslag

Det øjeblik og det sted, hvor projektilet rammer vildtet.Skydning & skudafgivelse

indspring

Åbning i et hegn, hvor hjortevildtet kan springe ind på arealet.Vildtforvaltning & natur

infanterist

Fasan, der løber på jorden i stedet for at lette; det regnes for usømmeligt at skyde den.Jagtetik, lov & sikkerhed

insektvold

Mindre vold anlagt midt i og på langs af omdriftsarealer.Vildtforvaltning & natur

invasivprøve

Betegnelse for en art, der er indført, og som skader den oprindelige flora og fauna.Vildtforvaltning & natur

irsk rød-hvid setter

Jagthund af gruppen af engelske stående hunde.Jagthunde

irsk setter

Jagthund af gruppen af engelske stående hunde.Jagthunde

isjagt

Jagt udøvet på frossen havis.Jagtformer & jagtteknik

islandsk ryle

Vadefugl med korte ben og næb.Vildt & vildtbiologi

islom

Dykkende havfugl af lommefamilien; kaldes også havimbre.Vildt & vildtbiologi

islået

Drægtig.Vildt & vildtbiologi

issesprosse

Forgrening på kronhjortens gevir over øjensprossen.Vildt & vildtbiologi

J

jagt

I Lov om jagt og vildtforvaltning defineres jagt som: ”Alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt”.Jagtetik, lov & sikkerhed

jagtbart vildt

Vildt, der må nedlægges ifølge jagtloven.Jagtetik, lov & sikkerhed

jagtberettiget

Person, der som ejer eller jagtlejer har jagtretten på et areal.Jagtetik, lov & sikkerhed

jagtetikette

De uskrevne regler for god opførsel under jagt.Jagtetik, lov & sikkerhed

jagtfeber

Psykisk reaktion på jagtlig spænding, der blandt andet medfører kraftig hjertebanken og rystelser (også kaldet bukkefeber).Jagthunde

jagtfiskal

Udvalgt jagtdeltager, der dømmer om jægernes forseelse.Jagtsprog & kultur

jagtherre

Den person, der har jagtretten på et areal.Vildtforvaltning & natur

jagtjournal

Bog (eller computerprogram) hvor jægeren kan registrere sit jagtudbytte.Jagtetik, lov & sikkerhed

jagtkonge

Jæger, der på en fællesjagt har nedlagt mest vildt.Vildt & vildtbiologi

jagtkonsortiumprøve

Gruppe af personer, der har lejet et jagtareal sammen.Vildtforvaltning & natur

jagtlederprøve

Den person, der leder en fællesjagt.Jagtetik, lov & sikkerhed

jagtlejer

Person, der har lejet jagtretten på et givet areal.Vildtforvaltning & natur

jagtmoral

Evne og vilje til at overholde jagtens skrevne og uskrevne regler.Jagtsprog & kultur

jagttrykprøve

Den påvirkning, som jagt i form af afskydning og forstyrrelse har på en vildtbestand.Skydning & skudafgivelse

K

k-strategi

Livsstrategi hos visse vildtarter med stabile bestande, høj grad af specialisering, høj levealder og langsom formering (se også R-strategi).Vildtforvaltning & natur

kaliber (haglvåben)

Angives fra gammel tid efter det antal runde kugler, der kunne laves af et engelsk pund (545 gram) rent bly i den givne diameter.Våben & ammunition

kaliber (riffel)

Løbets indvendige diameter.Våben & ammunition

kalv

Unge af kronvildt, dåvildt eller sikavildt.Vildt & vildtbiologi

kastebuk

Råbuk, der om efteråret har mistet – kastet – årets opsats (som led i den årlige cyklus).Vildt & vildtbiologi

kedeljagt

Jagtform, hvor et åbent areal omringes. Herefter bevæger jægerne og eventuelle klappere sig fra såtens yderpunkter ind mod dens centrum.Jagtformer & jagtteknik

keiler

Voksen vildsvineorne.Vildt & vildtbiologi

klapjagt

Jagtform, hvor vildtet drives frem mod posterede jægere.Jagtformer & jagtteknik

knorte

Skovsneppens lyde i yngletiden beskrives med lydefterlignende ord som ”knorten” og ”pisten”.Vildt & vildtbiologi

knæk og bræk

Hilsen som udtrykker ønske om et positivt udbytte for jægere og fiskere. Bruges i stedet for ”Held og lykke”, som ifølge traditionen bringer uheld.Jagtsprog & kultur

koble hunden

Sætte rem på jagthunden, så den ikke kan løbe frit.Jagthunde

kok

Hannen hos hønsefugle og edderfugl.Vildt & vildtbiologi

koloni

Adfærdsform, hvor visse dyr og fugle lever eller yngler tæt sammen. Kolonilevende danske vildtarter er fx kanin, råge og fiskehejre.Vildt & vildtbiologi

kompensationsprincippet

Det forhold, at dødsårsager kan erstatte hinanden. Ændret (højere/ lavere) dødelighed af en grund kompenseres af modsvarende ændret dødelighed af en anden grund.Vildtforvaltning & natur

kontinentale stående hunde

Stående hunderacer, der er fremavlet på det europæiske fastland (især Tyskland og Frankrig).Jagthunde

korsræv

Ræv med mørk, korsformet aftegning på ryg og skuldre.Vildt & vildtbiologi

kravlejagt

Jagtform på fiskeriterritoriet, hvor jægeren i en lav, camoufleret pram arbejder sig på skudhold af ænder og gæs.Skydning & skudafgivelse

kronvildtlav

Frivillig sammenslutning af ejendomme, som vil samarbejde om en bæredygtig forvaltning af kronvildt.Vildtforvaltning & natur

krybskytteprøve

Person, der driver ulovlig jagt på anden persons jagtområde.Jagtetik, lov & sikkerhed

krydssøg

Hundens afsøgning af terrænet i et dækkende siksak-mønster.Jagthunde

kuglebaneprøve

Riffelprojektilets bane gennem luften på vej mod målet.Våben & ammunition

kuglefang

Forhindring, fx en skråning eller lignende, der kan opfange et projektil (eller dele af et projektil) efter gennemskud eller forbiskud til et stykke vildt.Våben & ammunition

kuld

Antallet af æg eller unger, der lægges/fødes samtidigt. Nogle vildtarter har flere kuld om året.Vildt & vildtbiologi

kunstgravprøve

Menneskeskabt rævegrav, etableret med gravjagt og regulering af ræve for øje.Vildt & vildtbiologi

L

lam

Ungen hos råvildt (henholdsvis rålam og bukkelam for de to køn) og muflon.Vildt & vildtbiologi

lette

Om flyvende vildt: Flyver op, når en jæger eller hund nærmer sig.Jagthunde

lokkejagt

Jagtform, hvor vildtet (fx råvildt og ræv) lokkes på skudhold med lyde.Skydning & skudafgivelse

lunte

Rævens hale.Vildt & vildtbiologi

løb

a) Benene hos klovbærende vildt. b) Den nederste del af hønsefugles ben. c) Geværets pibe.Våben & ammunition

løfler

Harens ører.Vildt & vildtbiologi

M

markvildt

Vildt, der primært lever i det dyrkede agerland, især om hare og agerhøne.Vildt & vildtbiologi

markvildtlav

Frivillig sammenslutning af ejendomme, der ønsker at samarbejde om en bæredygtig forvaltning af markvildtet.Vildtforvaltning & natur

monogami

Det forhold, at en han og en hun danner fast ynglepar.Vildt & vildtbiologi

moseræv

Ræv med meget mørk farve.Vildt & vildtbiologi

motorbådsjagt

Jagtform, hvor dykænder opsøges på havet og nedlægges, når de letter.Jagtformer & jagtteknik

myxomatose

Meget smitsom sygdom hos vildkanin.Vildt & vildtbiologi

N

naturgrav

Gravkompleks udgravet naturligt af ræv eller grævling.Vildtforvaltning & natur

naturpleje

Plejetiltag, der skal medvirke til at sikre den biologiske værdi af forskellige naturtyper.Vildtforvaltning & natur

nedlægge

Skyde vildt under jagt.Skydning & skudafgivelse

O

oldenår

År med rigelig frugt fra bøg og eg. Ofte efter en varm og tør sommer.Vildtforvaltning & natur

omsætning

Biologisk fagudtryk for udskiftningen af individer i en vildtbestand. Arter med stor omsætning i bestanden har ofte det største potentiale for bæredygtig jagtlig udnyttelse.Vildtforvaltning & natur

Opbrække

Tage hjortevildts indvolde ud.Håndtering & vildtbehandling

opbrække

Rettelig hedder det, brække op: Tage klovbærende vildts.Jagtetik, lov & sikkerhed

opdræt

Produktion af vildtyngel (gråand, fasan, agerhøne) til udsætning i naturen. Formålet er at øge den lokale, jagtbare vildtbestand.Vildtforvaltning & natur

opfløjprøve

Jagtudtryk for at fugle letter.Vildt & vildtbiologi

opsats

Råbukkens gevir.Vildt & vildtbiologi

P

parole

Jagtlederens instruktion til jægerne på en selskabsjagt, før jagten går i gang.Jagtformer & jagtteknik

passe

Tage indvoldene ud af en hare.Håndtering & vildtbehandling

pelsvildt

Vildt, der kan jages for pelsens skyld. I Danmark: dyr af mårfamilien plus ræv, mårhund, vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver.Jagthunde

pensel

Hårdusk ved penis hos hjortevildtarterne.Vildt & vildtbiologi

penselfjer

Ufuldstændig håndsvingfjer på skovsneppen, som samtidig udgør jægerens trofæ. Findes hos alle hønsefugle og bekkasiner.Vildt & vildtbiologi

perleand

Spidsand.Vildt & vildtbiologi

piste

Skovsneppens lyde i yngletiden beskrives med lydefterlignende ord som ”knorten” og ”pisten”.Vildt & vildtbiologi

polygami

Når en hun har flere hanner (polyandri) eller en han har flere hunner (polygyni). Se også monogami.Vildt & vildtbiologi

population

Bestand af en (vildt-)art i et givet område.Vildtforvaltning & natur

populationsdynamik

Udviklingen over tid i en population som følge af reproduktion, døde- lighed, indvandring og udvandring.Vildtforvaltning & natur

postprøve

Tildelt plads på en selskabsjagt.Jagtformer & jagtteknik

prædation

Dødelighed som følge af rovdyr.Vildtforvaltning & natur

pürsch

Listejagt på klovbærende vildt.Jagtetik, lov & sikkerhed

R

r-strategi

Livsstrategi hos vildtarter med et kort liv, men en god tilpasningsevne til forskellige miljøer og en høj reproduktionsevne (se også K-strategi).Vildt & vildtbiologi

rajgæs

De ”sorte” gæs af slægten Branta. I Danmark: Knortegås, bramgås og canadagås.Vildt & vildtbiologi

ramler

Hanhare.Vildt & vildtbiologi

randeffekt

Den gunstige påvirkning af vildtet, der som regel opnås, hvor flere landskabstyper eller landskabselementer støder op til hinanden.Vildt & vildtbiologi

regulering

Skydning eller fældefangst af skadevoldende vildt efter reglerne i Bekendtgørelse om vildtskader.Skydning & skudafgivelse

rejse

Om løbende vildt: Springe op, når en jæger eller hund nærmer sig.Jagthunde

remise

Småplantning i agerlandet, anlagt for vildtets skyld.Vildtforvaltning & natur

reproduktion

Formering.Vildtforvaltning & natur

revirprøve

Jagtterræn.Vildtforvaltning & natur

rikochettering

Hagl eller projektil, der springer op efter at have ramt en hård overflade. Den videre bane herefter er ukontrolleret, så skud skal altid afgives med yderste varsomhed.Våben & ammunition

rolletid

Rævens parringstid.Vildt & vildtbiologi

rotte

Flok af vildsvin.Vildt & vildtbiologi

rovdyr

Kødædende pattedyr.Vildt & vildtbiologi

rudelprøve

Flok af større hjortevildt (dog ikke råvildt).Vildt & vildtbiologi

rVHD

Meget smitsom sygdom hos vildkanin.Vildt & vildtbiologi

S

schweiss

Hjortevildtets blod, når det har forladt dyrekroppen.Jagthunde

schweisshund

Specialtrænet jagthund, der kan opspore anskudt eller trafikskadet vildt.Jagthunde

seksender

Buk eller hjort med seks sprosser på opsatsen eller geviret.Vildt & vildtbiologi

selektiv afskydningprøve

Målrettet afskydning af enkeltdyr i dårlig fysisk tilstand eller med egenskaber, som ikke ønskes i bestanden.Skydning & skudafgivelse

selskabsjagt

Organiseret jagt med et større antal deltagere.Jagtformer & jagtteknik

sidde

Jagtsprog: Levende vildt ligger ikke, det sidder.Vildt & vildtbiologi

skadevoldende vildt

Fugle eller pattedyr, hvis adfærd eller handlinger kan være til gene for mennesker.Vildt & vildtbiologi

skrælning

Hjortevildt og muflons afskrabning af barken på træer med tænderne. Kan være en betydende vildtskade i skovbruget.Vildt & vildtbiologi

skudtegnprøve

Den måde et stykke vildt reagerer på, når det rammes af skuddet.Skydning & skudafgivelse

skydestigeprøve

Stigekonstruktion med stol til riffeljagt eller buejagt.Jagtformer & jagtteknik

skydetårnprøve

Platform til riffeljagt eller buejagt.Jagtformer & jagtteknik

skørtprøve

Hårdusk omkring råens kønsåbning.Vildt & vildtbiologi

smaldyrprøve

(Smalrå/smaldå/smalhind): Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden.Jagthunde

smalrå (smaldå/smalhind)

Hundyr hos hjortevildtarterne i tiden fra det er udvokset, til det sætter lam/kalv første gang.Jagthunde

snithår

Hårfragmenter, som er skudt over af projektilet ved dets ind- og udgang i vildtkroppen. Kan give oplysninger om, hvor på kroppen dyret er truffet.Våben & ammunition

spejlprøve

a) Hos hjortevildt: Den hvide/lyse aftegning under halen. b) Hos ænder: Karakteristisk, ofte metalskinnende aftegning på bagvingen (ofte et godt artskendetegn).Vildt & vildtbiologi

spidsbuk

Råbuk med opsats, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Mest udbredt hos helt unge og meget gamle dyr.Vildt & vildtbiologi

spidshjortprøve

Kronhjort/dåhjort/sikahjort med gevir, der kun består af to spidse stænger uden sprosser. Typisk hjortens første gevir.Vildt & vildtbiologi

spore

Kloagtig udvækst på nogle fugles bagfod. Særligt udpræget hos fasan.Vildt & vildtbiologi

spring

Flok af råvildt.Vildt & vildtbiologi

sprosse

Ende på opsats eller gevir. Traditionen foreskriver, at man skal kunne hænge et krudthorn på en sprosse, for at den anerkendes som en sådan.Vildt & vildtbiologi

stand

Særlig adfærd hos stående hunde, som på den måde angiver, at der er vildt i terrænet.Jagthunde

standvildtprøve

Vildtarter, der forbliver i et bestemt område hele livet igennem.Vildt & vildtbiologi

stangskudt

Fuglevildt, der er ramt i benene.Skydning & skudafgivelse

strejfe

Pelse. Primært anvendt i forbindelse med aftagning af pelsen på ræv og mårdyr.Vildt & vildtbiologi

støttetandede

Zoologisk orden, der i Danmark omfatter hare og vildkanin.Vildt & vildtbiologi

støver

Hund til støverjagt.Jagthunde

støverjagt

Jagtform, hvor langsomtgående hunde arbejder på spor for at bringe vildtet – typisk råvildt, ræv og hare – frem til én eller nogle få jægere.Jagthunde

såtprøve

Afgrænset område, der afdrives samlet i forbindelse med en selskabsjagt.Jagtformer & jagtteknik

sæde

Tydelig plads i bevoksning, hvor hare eller hjortevildt tilbringer dagtimerne.Vildt & vildtbiologi

sætte

Jagtsprog for at føde. Hjortevildt og hare sætter deres afkom.Vildt & vildtbiologi

sætter

Hunhare.Vildt & vildtbiologi

Søle

Brunstadfærd for kron, då- og sikahjorte, hvor hjorten bader i en mudderpøl tilsat egen urin, afføring og sæd (søleplads).Vildt & vildtbiologi

T

terrænpleje

Forbedring af et områdes bæreevne gennem målrettede tiltag såsom anlæg af fodermarker, remiser, vandhuller og lignende.Skydning & skudafgivelse

trampejagt

Jagtform, der typisk drives af en enkelt eller nogle få jægere med koblet hund. Udbyttet er det vildt, der rejser foran jægerne.Jagthunde

trofæ

Del af nedlagt vildt, som jægeren gemmer som minde. Det kan være skovsneppens penselfjer eller bukkens opsats.Vildt & vildtbiologi

trykjagt

Selskabsjagt, typisk med riffel, hvor det tilstræbes ikke at skræmme vildtet, men blot ”trykke” det roligt ud af såten, uden brug af hund. Formålet er at kunne afgive sikre og eventuelt selektive skud.Jagthunde

trækgæst

Fugl, der i kortere eller længere tid opholder sig i et område i forbindelse med trækket mellem yngleplads og vinterkvarter.Vildt & vildtbiologi

trækjagt

Jagt på fuglevildt, der fx trækker efter raste- eller fourageringspladser.Vildt & vildtbiologi

trækvildtprøve

Vildt der er i en del af året trækker ud af landet, typisk.Vildt & vildtbiologi

tæve

Hunnen hos ræv, mårhund, ulv, hund og mink.Jagthunde

U

udfarvet

En fugls fjerdragt, når den er kønsmoden.Vildt & vildtbiologi

udspring

Åbning i et hegn, hvor hjortevildtet kan springe ud af arealet.Vildtforvaltning & natur

udvandring

Sammen med dødelighed bestemmende for afgangen i en vildtbestand.Vildtforvaltning & natur

underuld

Det inderste hårlag hos pattedyr.Vildt & vildtbiologi

ungedødelighed

Dødeligheden blandt ikke-kønsmodne individer. Det er i denne alders- klasse, den største dødelighed findes.Vildtforvaltning & natur

V

vegetation

Plantevæksten i et givet område.Vildtforvaltning & natur

vekselprøve

Hyppigt benyttet vildtsti.Vildt & vildtbiologi

vildt

Alle arter af fritlevende pattedyr og fugle. Definitionen fremgår af Lov om jagt og vildtforvaltning.Vildt & vildtbiologi

vildtbiologi

De biologiske forhold, der knytter sig til vildtarterne.Vildt & vildtbiologi

Vildtforvaltningsrådet

Rådgivende organ for miljøministeren i spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning.Vildtforvaltning & natur

vildtparadeprøve

Afsluttende samling efter selskabsjagt, hvor dagens nedlagte vildt lægges frem til beskuelse.Jagtformer & jagtteknik

vildtpleje

Den samlede indsats for vildtet på en lokalitet i form af terrænpleje og bestandpleje.Vildtforvaltning & natur

W

walkingUp

Uformel jagtform, hvor få jagtdeltagere afsøger dele af terrænet ved at gå henover arealet med eller uden hund.Jagthunde

Y

ynglebestand

Den bestand af yngledygtige individer, der er på et terræn i yngletiden, og som yngler eller kan erstatte ynglende individer, der forsvinder.Vildtforvaltning & natur

yngledragt

Fuglenes fjerdragt i yngleperioden. For ændernes (andrikkernes) vedkommende anlægges yngledragten i sensommeren, hvorimod de i sommermånederne har en meget mere diskret fjerdragt.Skydning & skudafgivelse

Å

ålekrage

Skarv.Vildt & vildtbiologi

Æ

æse

Hjortevildts og hares fødeindtagelse. Benævnes også esse.Vildt & vildtbiologi

Ø

økologi

Planters og dyrs forhold til hinanden og til det miljø, de eksisterer i.Vildtforvaltning & natur

Tysk jägersprache

Anschusstysk

Det sted, hvor vildtet stod, da skuddet ramte. Dansk: anskudssted.Tysk & svensk jagtsprog

Ansitztysk

Jagt fra en fast plads, hvor jægeren afventer vildtet. Dansk: anstandsjagt.Tysk & svensk jagtsprog

ansprechentysk

At bedømme vildtets art, køn, alder og tilstand, før skuddet afgives. Der findes ikke ét dansk ord for det.Tysk & svensk jagtsprog

Aufbrechentysk

At åbne nedlagt klovbærende vildt og tage indvoldene ud. Dansk: at brække op.Tysk & svensk jagtsprog

Bachetysk

Voksen vildsvineso.Tysk & svensk jagtsprog

Blatttysk

Skulderbladet på klovbærende vildt og dermed det tilsigtede træfområde. Dansk: bladet.Tysk & svensk jagtsprog

Blattschusstysk

Skud i bladet, der rammer hjerte og lunger. Dansk: bladskud.Tysk & svensk jagtsprog

Blattzeittysk

Råvildtets brunst i juli–august, hvor bukken kan lokkes med et efterlignet kald. Dansk: blade.Tysk & svensk jagtsprog

Bockfiebertysk

Jægerens rysten og hjertebanken lige før skuddet. Dansk: bukkefeber.Tysk & svensk jagtsprog

Bruchtysk

En brækket — ikke skåret — grøn kvist, brugt som tegn og hædersbevisning i tysk jagtritual.Tysk & svensk jagtsprog

Brunfttysk

Klovbærende vildts parringstid. Dansk: brunst.Tysk & svensk jagtsprog

Büchsenlichttysk

Det tidsrum morgen og aften, hvor lyset er tilstrækkeligt til at afgive et forsvarligt skud. Dansk: skydelys.Tysk & svensk jagtsprog

Drückjagdtysk

Jagtform, hvor vildtet trykkes roligt ud af såten uden hunde eller med få hunde. Dansk: trykjagt.Tysk & svensk jagtsprog

Einstandtysk

Vildtets faste tilholdssted i løbet af dagen. Dansk: dagsæde.Tysk & svensk jagtsprog

Fallwildtysk

Vildt, der er dødt af naturlige årsager eller ulykke. Dansk: faldvildt.Tysk & svensk jagtsprog

Fangschusstysk

Skud afgivet på kort hold for at aflive anskudt vildt. Dansk: fangstskud.Tysk & svensk jagtsprog

Frischlingtysk

Vildsvin i første leveår. Ordet er lånt ind i dansk.Tysk & svensk jagtsprog

Hegetysk

Den samlede pleje af vildtet og dets levesteder. Dansk: vildtpleje.Tysk & svensk jagtsprog

Hochsitztysk

Højt skydetårn eller skydestige, hvor jægeren sidder på anstand.Tysk & svensk jagtsprog

Keilertysk

Voksen vildsvineorne. Ordet bruges også på dansk.Tysk & svensk jagtsprog

letzter Bissentysk

“Sidste bid”: en grøn kvist lagt i det nedlagte vildts mund som tegn på respekt.Tysk & svensk jagtsprog

Losungtysk

Vildtets ekskrementer. Dansk: fald eller bønner, afhængigt af arten.Tysk & svensk jagtsprog

Malbaumtysk

Træet, som vildsvinet gnider sig op ad efter et mudderbad; kaldes på dansk et skurretræ.Tysk & svensk jagtsprog

Nachsuchetysk

Opsporing af anskudt eller trafikskadet vildt, typisk med schweisshund. Dansk: eftersøg.Tysk & svensk jagtsprog

Pirschtysk

At snige sig ind på vildtet til fods. Dansk: pürschjagt eller snigjagt.Tysk & svensk jagtsprog

Ranzzeittysk

Rovvildtets parringstid, især rævens i januar–februar. Dansk: løbetid.Tysk & svensk jagtsprog

Rauschzeittysk

Vildsvinets parringstid, typisk november–januar.Tysk & svensk jagtsprog

Rehwildtysk

Råvildt.Tysk & svensk jagtsprog

Reviertysk

Det område, jagten udøves på. Dansk: revir.Tysk & svensk jagtsprog

Ricketysk

Rå; hunnen af råvildt.Tysk & svensk jagtsprog

Rotwildtysk

Kronvildt.Tysk & svensk jagtsprog

Schalenwildtysk

Klovbærende vildt.Tysk & svensk jagtsprog

schreckentysk

Råvildtets skarpe bjæf som advarsel til artsfæller.Tysk & svensk jagtsprog

Schusszeichentysk

Vildtets reaktion ved træf, som fortæller, hvor det er ramt. Dansk: skudtegn.Tysk & svensk jagtsprog

Schwarzwildtysk

Vildsvin, samlet som vildtgruppe.Tysk & svensk jagtsprog

Schweinesonnetysk

“Vildsvinesolen”: fuldmånen, hvis lys gør natlig anstandsjagt på vildsvin mulig.Tysk & svensk jagtsprog

Schweißtysk

Vildtets blod, når det er trådt ud af kroppen. Ordet er lånt uændret ind i dansk som schweiss.Tysk & svensk jagtsprog

Schweißhundtysk

Hund specialiseret i at følge schweissfært og finde anskudt klovbærende vildt. Dansk: schweisshund.Tysk & svensk jagtsprog

Schüsseltreibentysk

Det fælles måltid efter jagten. Dansk: jagtfrokosten.Tysk & svensk jagtsprog

Schützenbruchtysk

Kvisten, som jagtlederen dypper i vildtets schweiss og rækker til den skytte, der nedlagde dyret.Tysk & svensk jagtsprog

Strecketysk

Det nedlagte vildt fra en jagt, lagt frem i orden. Dansk: vildtparade.Tysk & svensk jagtsprog

Suhletysk

Mudderhullet, hvor især vildsvin og hjortevildt tager mudderbad. Dansk: søle.Tysk & svensk jagtsprog

Totverbellertysk

Schweisshund, der halser ved det fundne vildt, indtil jægeren kommer. Bruges også på dansk.Tysk & svensk jagtsprog

Totverweisertysk

Schweisshund, der finder vildtet, henter jægeren og fører ham til det. Bruges også på dansk.Tysk & svensk jagtsprog

Treibjagdtysk

Selskabsjagt, hvor klappere driver vildtet frem mod skytterne. Dansk: klapjagt.Tysk & svensk jagtsprog

verhoffentysk

At vildtet standser op og sikrer omgivelserne, før det går videre.Tysk & svensk jagtsprog

Waidgerechtigkeittysk

Den tyske jagtmoral: den samlede kodeks af skrevne og uskrevne regler for forsvarlig jagt. Svarer til dansk jagtetik og jagtmoral.Tysk & svensk jagtsprog

Waidmannsdanktysk

Svaret på Waidmannsheil; taksigelsen fra den, der lykønskes.Tysk & svensk jagtsprog

Waidmannsheiltysk

Jægerhilsen og lykønskning efter en vellykket jagt. Nærmeste danske pendant er “knæk og bræk” eller “hals og benbrud”.Tysk & svensk jagtsprog

waidwundtysk

Vildt truffet i indvoldene. Svarer til dansk bugskud.Tysk & svensk jagtsprog

Wechseltysk

Vildtets faste sti mellem hvileplads og fourageringsområde. Dansk: veksel.Tysk & svensk jagtsprog

Wildbrettysk

Kødet fra nedlagt vildt. Dansk: vildtkød.Tysk & svensk jagtsprog

Wundbetttysk

Det leje, hvor anskudt vildt har lagt sig. Dansk: sårleje.Tysk & svensk jagtsprog

Zerwirkentysk

At partere nedlagt vildt i køkkenfærdige stykker. Dansk: at forlægge.Tysk & svensk jagtsprog

Äsungtysk

Hjortevildtets føde og fødesøgning. Dansk: æsning, at æse.Tysk & svensk jagtsprog

Überläufertysk

Vildsvin i sit andet leveår. Ordet bruges også på dansk.Tysk & svensk jagtsprog

Svenskt jaktspråk

avfångningsskottsvensk

Skud på kort hold, der afliver skadet vildt; kaldes også fångskott. Dansk: fangstskud.Tysk & svensk jagtsprog

avhoppsvensk

Vildtets tvære sidespring for at forvirre den forfølgende hund. Dansk: afspring.Tysk & svensk jagtsprog

bakpasssvensk

Skyttens plads bag drevkæden. Dansk: bagpost.Tysk & svensk jagtsprog

bastsvensk

Den bløde hud, der dækker hjortedyrs voksende gevir. Samme ord på dansk.Tysk & svensk jagtsprog

basthornsvensk

Gevir stadig dækket af basthud, som endnu ikke er fejet af.Tysk & svensk jagtsprog

beskattningsvensk

Den årlige afskydning af en vildtbestand. Dansk: afskydning.Tysk & svensk jagtsprog

blindpipasvensk

Hund, der ikke kan drive selvstændigt, men blindt følger en mere erfaren hund under drevet.Tysk & svensk jagtsprog

drevkedjasvensk

Rækken af drivere, der driver en såt af. Dansk: drevkæde.Tysk & svensk jagtsprog

drivande hundarsvensk

Jagthunde, der med hals følger vildtets spor: stövare, drever og gravhund. Dansk: drivende hunde.Tysk & svensk jagtsprog

eftersöksvensk

Opsporing af trafikskadet eller anskudt vildt, der ikke faldt på skudstedet. Dansk: eftersøg.Tysk & svensk jagtsprog

eftersökshundsvensk

Hund trænet til at følge blodspor uden at lade sig forstyrre af fært fra uskadt vildt. Dansk: schweisshund.Tysk & svensk jagtsprog

fejasvensk

At hjortevildtet skraber basten af sit gevir mod træer og buske. Dansk: at feje.Tysk & svensk jagtsprog

galtsvensk

Voksen vildsvineorne.Tysk & svensk jagtsprog

getsvensk

Hun af rådyr. Dansk: rå.Tysk & svensk jagtsprog

grytsvensk

Rævens eller grævlingens underjordiske hule. Dansk: grav.Tysk & svensk jagtsprog

grytjaktsvensk

Jagt, hvor en hund sendes ned i graven efter ræv eller grævling. Dansk: gravjagt.Tysk & svensk jagtsprog

jaktkortsvensk

Bevis for retten til at jage på et bestemt område.Tysk & svensk jagtsprog

kidsvensk

Unge af rådyr. Dansk: lam.Tysk & svensk jagtsprog

klövviltsvensk

Vildt med klove. Dansk: klovbærende vildt.Tysk & svensk jagtsprog

kultingsvensk

Unge af vildsvin. Dansk: gris.Tysk & svensk jagtsprog

nattslagsvensk

De spor og den fært, vildtet har efterladt under nattens færden.Tysk & svensk jagtsprog

nödgrytsvensk

Midlertidig grav, som en hårdt presset eller anskudt ræv søger tilflugt i.Tysk & svensk jagtsprog

palmatsvensk

Elggevir formet som skovle. Modsætningen er cervin, stangformet gevir.Tysk & svensk jagtsprog

passsvensk

Den plads i terrænet, hvor skytten er anvist. Dansk: post.Tysk & svensk jagtsprog

plundringsvensk

At tømme våbnets magasin og kammer for patroner; kaldes også “patron ur”. Dansk: at aflade.Tysk & svensk jagtsprog

skadeskjutet viltsvensk

Vildt, der er ramt uden at være dræbt. Dansk: anskudt vildt.Tysk & svensk jagtsprog

skallsvensk

Hundens gøen under drev. Dansk: hals.Tysk & svensk jagtsprog

skottplatssvensk

Stedet, hvor vildtet stod, da skuddet ramte. Dansk: anskudssted.Tysk & svensk jagtsprog

suggasvensk

Voksen vildsvineso.Tysk & svensk jagtsprog

viltvårdsvensk

Den samlede indsats for vildtet og dets levesteder. Dansk: vildtpleje.Tysk & svensk jagtsprog

vittringsvensk

Lugten fra vildtet eller dets spor. Svenskerne skelner mellem direkte vittring fra dyret og indirekte vittring fra sporet. Dansk: fært.Tysk & svensk jagtsprog

vådaskottsvensk

Utilsigtet afgivet skud. Dansk: vådeskud.Tysk & svensk jagtsprog

älgkosvensk

Hun af elg.Tysk & svensk jagtsprog

älgtjursvensk

Han af elg.Tysk & svensk jagtsprog

åtelsvensk

Foder udlagt for at lokke vildt til et sted forud for jagten. Dansk: foderplads eller bait.Tysk & svensk jagtsprog

Ingen udtryk matcher. Prøv et kortere søgeord.