Every day is a good day when you hunt

Hvad vi tilbyder dig

Vi er specialiseret i jagtundervisning samt andre services og ydelser indenfor jagt

Jagttegn
- det er os!

Hos Urban Hunters forbereder vi dig til jagttegnet, så du er klar til jagtprøven.

Du får den nødvendige læring og den viden du skal bruge, for at bestå prøven. Samtidig får du masser af værdifuld “ekstralæring” på portalen.

Træd ind i den spændende verden af jagt og oplev naturens skønhed på en helt ny måde.

Jagtprøven

Passionerede undervisere kobler teori og praktisk jægerhåndværk.
- Klar til jagtprøven:
- Gennemgang af lovstof.
- Vildtkending
- Våbenhåndtering
- Sikkerhed
- Afstandsbedømmelse x 4.
- Lovpligtige skud til lerduer

Sikkerhed & etik

Vi har stor fokus på sikkerhed og din viden og færdigheder, Målet er at forvandle dig til en ansvarlig og respektfuld jæger.

Både så du får en god og sikker våbenhåndtering, så du består jagtprøven. Og samtidig giver dig et godt fundament til din fremtidige jagtoplevelser.

Community

Start dit jagtnetværk hos os!

Vi lægger vægt på, at der er tid til at connecte og skabe dit første jagtnetværk hos os. Derfor får du adgang til vores online community, hvor du også efter kurset kan kommunikere med andre jægere.

Jagtprøven

Den teoretiske del af jagtprøven

Den skriftlige jagtprøve består af 40 spørgsmål, hvoraf du skal svare korrekt på 36 for at bestå. Prøven dækker følgende emner:

  • Artsbestemmelse
  • Vildtbiologi
  • Vildtforvaltning
  • Jagtvåben og ammunition
  • Lovgivning
  • Håndtering af vildt
  • Jagtetik og etikette
  • Jagtteknik og ledelse
  • Sikkerhed på jagt
  • Skydning med haglgevær

Den praktiske del af jagtprøven

Den praktiske jagtprøve afholdes umiddelbart efter den teoretiske prøve og omfatter våbenbetjening under jagtmæssige forhold. Vildtkonsulenten fokuserer på sikkerhed ved våbenbehandling, herunder passage af et gærde og en grøft samt under skudafgivelse.

Du skal kunne vurdere skudafstanden til seks figurer: råvildt, ræv, gås, hare, fasan og and. Der må være én fejl i bedømmelsen, og hver vurdering skal afgives inden for 5 sekunder.

Prøven afsluttes med skydning til fire lerduer. Der er ingen krav om at ramme lerduerne, men der er krav om sikker våbenbetjening.

Digital læringsplatform

Få praktisk information om vores kurser, og tilmeld dig jagttegnskurset nedenfor.

Straks efter tilmelding og betaling får du adgang til vores online- univers, så du kan begynde din forberedelse med det samme.

Med vores avancerede undervisningsmetoder og støtte har du næsten beståelsesgaranti. Vi har gjort det nemt for dig at fokusere på det vigtigste først.

Du bliver også en del af vores community, hvor du kan dele oplevelser, viden, stille spørgsmål og interagere med både nye og erfarne jægere.

Klik på “Meld dig til her” herunder og kom i gang med det samme!

Manifest

Jagt er svaret på et spørgsmål du ikke vidste du havde..

Jeg sad i et tårn ved en mark – et sted i Sverige. Bag mig — skov. Foran mig — ingenting. Og så hørte jeg det. Elghunden Curt gøende dybt inde mellem træerne bag ved mig.

Jeg vendte mig om. Og i samme sekund kom det kæmpe hoved ud af skoven øverst på bakken. Et dyr på måske 600 kilo. Det begyndte at løbe ned mod mig. Stenene fløj rundt om ørene på mig. Mit hjerte slog så hårdt at jeg næsten ikke kunne høre noget.

Jeg har aldrig været mere til stede i mit liv.

Ikke én tanke om arbejde. Ikke én tanke om næste uge. Bare det øjeblik. Det dyr. Den skov. Den hund der løb rundt om elgen for at holde den tilbage mens jeg rystede så meget af adrenalin at jeg tabte patronerne da jeg skulle lade om.

Det er det Kierkegaard mente da han sagde at livet må leves forlæns. Ikke planlagt. Ikke optimeret. Bare til stede — fuldt og helt — i det der sker lige nu.

Fuglen og blomsten bekymrer sig ikke om hvad der sker i morgen. De er bare der. I øjeblikket. Og for en kort stund — på den mark i Sverige med riflen i hånden og hjertet i halsen — var jeg det også.

Det er det jagt har givet mig. En ro jeg ikke har fundet noget andet sted. En forbindelse til naturen og til mig selv som ingen skærm, ingen algoritme og ingen travl uge kan give.

Og det er derfor jeg underviser.

Ikke for at producere jægere. Men fordi jeg vil give andre adgang til det øjeblik. Den ro. Den tilstedeværelse. Det håndværk der kræver at du er fuldt til stede — fordi naturen ikke venter på dig.

Vi lever i en tid hvor mere og mere kan automatiseres. Hvor arbejdslivet forandrer sig hurtigere end vi kan følge med. Og midt i det hele sidder mange mennesker og mærker at noget mangler. Noget ægte. Noget konkret. Noget der ikke kan outsources.

Jagt er svaret på det spørgsmål.

Det er ikke et trofæ. Det er ikke det nyeste grej. Det er et gammelt håndværk der forbinder dig med naturen, med det du spiser og med dig selv. Et dyr der har levet frit giver kød der betyder noget — ikke fordi det er trendy, men fordi det er rigtigt.

Hos Urban Hunters underviser vi ikke i at bestå en prøve. Vi underviser i at blive en hel jæger. Lille hold. Nærværende instruktion. Tid til at lære det ordentligt.

Fordi det eneste der tæller er det øjeblik hvor det hele klikker — og du mærker at du er til stede. Fuldt og helt.

Inspired by nature · Driven by passion · Analog presence

— Morten Brøbecher Thorndahl, Urban Hunters

Hvad vores aspiranter udtaler